Klubmesterskab for Ungdom 2020

HUSK SIDSTE TILMELDING ONSDAG DEN 11. MARTS

Hermed indbydes til Klubmesterskab for Ungdom 2020 i Brøndby Bordtennis Club

Klubmesterskabet afholdes søndag den 15. marts.
Da vi er blevet ret mange ungdomsspillere i klubben, har vi i år besluttet at holde klubmesterskabet i Stadionhal 1 (Den Røde Hal ved siden af Brøndby Hallen).

Derfor ligger klubmesterskabet også lidt tidligere end det plejer.
Sæsonafslutningen afholdes normalt sammen med klubmesterskabet, men i år bliver det to separate arrangementer. Indbydelse til sæsonafslutningen sendes ud senere på sæsonen.

Der vil blive spillet både single- og doubleturnering. I singleturneringen vil spillerne blive opdelt efter niveau, så vi får nogle mere jævnbyrdige kampe. I doubleturneringen trækkes der lod om makkeren.

Klubben vil servere en gang frokost på dagen.

Vi håber at se alle vores spillere til et brag af et klubmesterskab. Forældre og søskende er også velkomne til hele arrangementet.

Tilmelding skal ske pr. mail til michael.ryding@hotmail.com senest onsdag den 11. marts.

Se indbydelsen herunder:
http://brondbybordtennisclub.dk/wordpress/wp-content/uploads/Klubmesterskab-for-ungdom-2020.pdf