En weekend i det svenske

Parastævne i Malmø og Sweden Tour i Esløv 🏓

Malmø

Brøndby BC havde to repræsentanter med, da Team Rising Stars deltog ved parastævne i Malmø: Victoria og Tristan.

Herunder en beretning fra spillerne og forældrene:

“Victoria og Tristan har været til parabordtennisstævne i Malmø i weekenden. Det har været tre dage fyldt med fællesskab og holdånd blandt de i alt 11 spillere fra Rising Stars holdet, som Victoria og Tristan er en del af udover, at de selvfølgelig også spiller i Brøndby. Det var et kæmpe stævne, der blev spillet på i alt 34 borde i to haller, der ligger ovenpå hinanden.

Dagene har budt på rigtig mange kampe, da de begge stillede op i tre singlerækker og en doublerække. De tre singlerækker var delt ind efter henholdsvis niveau, alder og grad af handicap. De gjorde det virkelig godt begge to, men bedste resultat var i rækkerne, der var opdelt efter alder. Victoria vandt sølv 🥈 i junior pige B, og Tristan vandt sølv 🥈 i ungdom B. Herudover blev til flere lige ved og næsten medaljer.

Det var deres første store parabordtennisstævne, som helt sikkert ikke bliver deres sidste, da det har været en helt igennem fantastisk oplevelse.” 🤩

Esløv

Team Vestegnen var af sted med 9 spillere til Sweden Tour i Esløv: Noah, Zune, Zacharias, Aslan, Gustav, Nikolaj, Chelinda, Laura og Filippa.
Derudover deltog Andreas sammen med drengelandsholdet.
Både Gustav, Aslan og Zacharias var med for første gang for at smage lidt på det høje svenske niveau.

Når vi er af sted til disse svenske stævner, handler det i høj grad om at få brugt de ting, der øves i træningslokalet.

Chelinda vandt F12 for anden gang i denne sæson 🥇.
I F13 nåede Filippa til finalen, som hun tabte efter en tæt femsætter 🥈. Chelinda fik bronze 🥉 i samme række.

Overordnet set har det været en god weekend for elitespillerne, der får bygget mere og mere niveau på.