Årets priser i ungdomsafdelingen 2015/2016

Årets overraskelse
Årets overraskelse er en spiller, som altid dukker op i træningslokalet, når der er træning. Spilleren bringer altid sit gode humør med til træningen og det smitter af på de andre, så der er en god stemning i lokalet.
Spilleren har i år taget skridtet fra pointstævner op til pointjagten. Her er han tre ganget blevet nr. 2 i B-rækken og endte i år på en samlet 7.-plads i pointjagten. Det hele kulminerede, da han til finalestævnet vandt B-rækken.
Herudover er han også blevet nr. 2 til ØM i Yngre Drenge D Single og han vandt bronze i Yngre Drenge D double.
Til ØM Tomandshold blev han sammen med Cem nr. 2 i Yngre Drenge D.

Årets overraskelse er Noah Mortensen.

Årets pigespiller
Årets pigespiller har i år haft en af sine bedste sæsoner. Hun har i år været med til både Kval Top 12 og Top 12, som er en turnering, hvor de 12 bedste spillere i hver årgang deltager. Hun blev nr. 2 til Kval Top 12 idet hun tabte i femte sæt i den afgørende kamp om at vinde kvalifikationen. Med sin andenplads kvalificerede hun sig herved til Top 12, hvor hun endte som nr. 8 – en enkelt placering over hendes seedning. Hun var blandt andet meget tæt på at slå spilleren, der endte som nr. 4.
Hun har i år spillet på et Vestegnen-hold i damernes Elitedivision, hvor hun klarede sig hæderligt med 5 vundne kampe ud af 16.

Årets pigespiller er Karoline Petersen.

Årets drengespiller
Årets drengespiller er en spiller, som i år har haft en fantastisk fremgang. Han har i år været meget i træningslokalet og er blevet mere fokuseret på sin egen udvikling. Det ses tydeligt af hans spil, mens også af hans ratingpoint, idet han er gået over 300 point frem i denne sæson.
I år har han spillet på et seniorhold i Serie 1, hvor han endte med at vinde 25 ud af 36 kampe og blev nr. 13 på toplisten.
På ungdomssiden har han spillet Drengedivision på et hold i Hvidovre, som endte med at vinde DM-bronze. Han selv endte som nr. 1 på toplisten med 34 vundne ud af 36 kampe. Derudover vandt han 3 af 4 singler og begge sine doubler i DM-slutspillet.
Til det individuelle DM nåede han til 1/8-finalen i drengerækken, hvor han tabte i femte sæt, og var meget tæt på at gå i kvartfinalen.
I doublerækken nåede han til kvartfinalen og var få bolde fra at få en DM-medalje.

Årets drengespiller er, for andet år i træk, Emil Friis-Hansen.

www.brondbybordtennisclub.dk