2. divisionen hænger på i toppen

Vestegnen skulle følge op på en fin premiere, hvilket skulle foregå imod Tølløse og Roskilde på Roskildes nye hjemmebane Idrættens Hus (Roskilde). Holdet var uændret og Vestegnen stillede igen med Sebastian Borel, Mikkel Klint Stuhr, Patrick Skarsholm og Marcus Gøgsig.

I første kamp skulle man op imod seniorerne fra Tølløse. Tølløse stillede i dagens anledning med Lars Sørensen, Lasse Kessler, Klaus Hansen og den danske mester for 50+ Karsten Haumann.

Kampen startede med en ligelig fordeling af doublerne, da 1. doublen Marcus og Sebastian gjorde kort proces med Karsten og Lasse 3-0, imens der på det andet bord blev spillet en noget tættere kamp, hvor Mikkel og Patrick blev slået med 12-10 i femte sæt af Lars og Klaus.

Herefter tog Vestegnen virkelig greb om kampen ved at gøre rent bord i den første runde. Sebastian slår Karsten med 3-1, samme cifre som Patrick besejrede Lars med. Marcus fortsatte med en 3-1 sejr over Klaus, inden Mikkel bragte Vestegnen på 5-1 ved at slå Lasse 11-8 i femte!

I anden runde var tølløse ved at være varme og satte kursen mod et comeback. Det skete ved Karsten vinder over Patrick med 12-10 i afgørende sæt i en meget velspillet kamp. Sebastian taber 3-1 til Lars og Mikkel 3-2 til Klaus inden Marcus sørger for at holde Vestegnen i front ved at slå Lasse med 3-0.
Dermed var Vestegnen i front med 6-4 inden sidste runde

Vestegnen får sat et flot punktum på kampen i to tætte kampe hvor Mikkel vinder over Karsten med 11-8 i afgørende og Patrick besejrer Klaus med 3-1.

Sejren var sikret og den lød på 8-4 til Vestegnen!

Anden kamp var imod hjemmeholdet Roskilde, der havde Jacob Henkov, Martin Skov, Mads Pæregård og Mads Toft Schmidt på holdkortet.

Vestegnen fik skabt et flot udgangspunkt ved doublerne, da Marcus og Sebastian slog Martin og Jacob med 3-1. Mikkel og Patrick gjorde dem kunsten efter, og vinder deres kamp mod Mads og Mads med 3-2.

Første runde bød på lutter sejre for Vestegnen idet Sebastian og Patrick begge vinder 3-0 over henholdsvis Mads Toft og Martin. Mikkel og Marcus fortsatte dominansen da Marcus vinder 3-1 over Jacob imens Mikkel fortsætter sin stime med femsætskampe og besejrer Mads Pære med cifrene 3-2.
Dermed havde Vestegnen lagt sig pænt i front med 6-0.

Der var generelt ikke meget slinger i valsen i denne kamp og det bevidste Sebastian og Patrick i den sidste runde. Patrick slår Mads Toft med 3-0 og så var det op til Sebastian om Roskilde skulle indkassere et nederlag uden sejre. Sebastian var sikkerheden selv til sidst, da han var nede både 1-0 og 2-1 i sæt finder han alligevel spillet frem når det gælder og sikrer sejren i afgørende sæt.

Cifrene lød dermed på 8-0 til Vestegnen, selvom resultat måske snyder lidt, da der var mange tætte kampe, må man give spillerne ros for at være gode når det gælder!

Hermed ligger Vestegnen på en delt 2. plads med Silkeborg, med 6 point for 4 kampe, efter de første to samlinger, hvilket må siges at være en absolut acceptabel start på sæsonen!

Bonus note: Mikkel Klint Stuhr leverer dagens detalje(r) ved at spille maksimum sæt i alle sine kampe, hvilket giver en sæt total på 30 sæt for 6 kampe. Godt kæmpet!

www.brondbybordtennisclub.dk