Resultater fra Roskilde Stævnet

I sidste weekend var der stævne i Roskilde. Læs her hvordan vores spillere klarede sig:

I Yngre Drenge D spillede Freja Nielsen sig frem til en bronzemedalje. Flot klaret af Freja, der var oppe imod drengene, og som tabte begge sine kampe tæt i femte sæt.

Emil Friis-Hansen blev nr. 3 i Drenge Elite. Desuden kom han også hjem med en andenplads i den bedste åbne række, Åben A.

I Drenge B gik Mikkel Weinkouff videre som 1’er fra puljen men måtte lade livet i kvartfinalen. Til gengæld kom han hjem med en tredjeplads i Junior C.

Endnu en bronzemedalje fik vi ved Peter Jensen, der røg i semifinalen efter at have været foran 2-1.

Mikkel Klint Stuhr tabte 11-8 i afgørende sæt i semifinalen og kunne gå hjem med en tredjeplads i en stærkt besat Klasse 1 række.

Saro Zanazanian stillede op i Klasse 2 og røg i kvartfinalen til en svensker i femte sæt efter desværre at have været foran 2-0.

Nicklas Boldt Hansen gik hen og vandt hele to rækker – både i Klasse 3 og Junior B stod han øverst på præmieskamlen. I Junior B gik han endda hele vejen uden at tabe et enkelt sæt!

Vi siger stort tillykke til spillerne med de flotte præstationer.
Næste stævne er ØM Senior, der afholdes i denne weekend den 11. og 12. februar.
Præcis en måned efter (den 11. og 12. marts) holder vi vores eget stævne, Brøndby Stævnet. Du kan læse mere om stævnet i indlægget herover.