Flotte resultater hos ungdommen

I sidste weekend fandt 7 spillere vej til Ejbyhallen, hvor 2. afdeling af pointstævnerne fandt sted.

Alle spillere fik sejre med hjem, og i 3 af de 4 rækker var det spillere fra Brøndby der sluttede med lutter sejre. Efter at være rykket op fra gruppe D ved første stævne, var Tino suveræn i gruppe C. Tino vandt alle kampe og dermed gruppen. Gruppe B blev slået sammen med A gruppen. Det lod ikke til at påvirke Magnus der vandt sikkert over de andre B spillere, og også over nogle af A spilleren. En sikker sejr i B gruppen var dermed sikret. For anden gang i træk var Noah Ibrahim ubesejret i Gruppe A. 11 sejre i træk er det blevet til for Noah.

Noah Mortensen var taget en tur til Odense, og deltog i Junior D og Junior C i OB open. I Junior D var Noah seedet 8, men endte med at gå hele vejen til finalen. Efter at have tabt 1. sæt, var der ingen tvivl, og Noah vandt 3-1. I Junior C gik Noah også videre fra puljen, men her blev 16. dels-finalen endestationen på en vellykket dag.

Tillykke til alle