Pointstævner 2017/2018

Så er det snart tid til sæsonens første pointstævne. Det kommer til at foregå søndag den 12. november kl. 10:00 (mødetid senest 9:30) i Brøndby Hallens kælder (vores træningslokaler).
Pointstævner henvender sig til begyndere og øvede spillere, som ønsker at supplere træningen med turneringskampe. Hvert stævne tager mellem 2 og 3 timer.

Da klubben har en god økonomi, har bestyrelsen valgt, at deltagelse ved pointstævnerne er gratis for klubbens medlemmer. Klubben dækker de 75 kr. det koster at være med.
Man dukker bare op på dagen – senest en halv time før, så man kan nå at blive inddelt i puljer.

Klubberne bliver inddelt i geografiske kredse à 3-5 klubber, og de enkelte runder afvikles på skift hos de deltagende klubber i kredsen. Der afvikles i alt 6 runder i løbet af sæsonen. Spillerne deles op efter niveau i puljer à 6-7 spillere, hvori der spilles alle mod alle. Efter runden rykker nr. 1 og 2 én pulje op, mens den sidste og næstsidste i hver pulje rykker én gang ned.
I år er vi i kreds med:

  • Greve BTK
  • B77 (Rødovre)
  • AIF (Albertslund)
  • Ejby BTK

Pointstævnerne afholdes som et afsluttet stævne med præmier til puljevinderne ved hvert stævne.
Pointstævnerne afsluttes med et finalestævne, som afvikles i Valby Hallen.

Datoer

  • Runde 1 – Søndag den 12. november kl. 10:00 (i Brøndby Hallens kælder)
  • Runde 2 – Lørdag den 2. december kl. 12:00 (i Ejbyhallen, Hal 2)
  • Runde 3 – Søndag den 28. januar kl. 10:00 (på Brøndagerskolen, Albertslund)
  • Runde 4 – Søndag den 25. februar kl. 11:00 (i Greve Idrætscenter)
  • Runde 5 – Søndag den 11. marts kl. 10:00 (i Brøndby Hallens kælder)
  • Runde 6 – Søndag den 25. marts kl. 10:00 (i Ejbyhallen, Hal 2)
  • Finalestævne – 21. og 22. april (i Valby Hallen)

Sidste år var vi den klub, som var bedst repræsenteret i vores kreds. Vi håber at mange har lyst til at deltage igen i år, så vi endnu en gang kan fremvise vores store ungdomsafdeling.