Årets priser i seniorafdelingen 2014/15

Klubbens bestyrelse har besluttet at følgende spillere og et hold skal modtage priserne:

Årets spiller
Emil Behrndtz havde en meget flot sæson, han blev den mest vindende spiller på holdet som vandt deres række i Østdanmarks-serien.
Emil vandt 37 ud af sine i alt 48 kampe og havde en væsentlig andel i holdets store succes.
Udover de mange sejre på holdet var han med i 2 holdkampe på 2. divisionsholdet og her vandt han 5 ud af 6 kampe. rent a car .

Årets overraskelse
I sæsonen 2013/14 rykkede vores hold i Østdanmarksserien ned i Serie 1, samtidigt rykkede vores
2. divisionshold ned.
Det betød at vi alligevel havde et hold i Østdanmarks-serien i sidste sæson.
Lasse Haahr Petersen, Marcus Gøgsig, Saro Zanazanian, Emil Behrndtz suppleret med Mads Lund Petersen tog udfordringen op og stillede igen op i rækken.
Det blev en stor succes, holdet vandt 14 kampe og spillede en uafgjort ud af i alt 18 kampe og via kvalifikationskampe spillede holdet tilmed sig op i 2. division.

Årets klubmand
Michael Ryding kontaktede på et tidligt tidspunkt i sæsonen klubbens formand og spurgte om han måtte deltage på bestyrelsesmøderne, han havde nogle ideer til nye aktiviteter og tiltag som kunne styrke klubben.
Det har været meget inspirerende at have Michael med til møderne, han har derudover stået for hele planlægningen og forberedelsen af det store PR-arrangement i Glostrup Centeret, skaffet sponsoraftaler, har stået for salget af Lillebror-lodder og meget mere og er altid meget aktiv i forbindelse med klubbens stævner og arrangementer.