Træningsopstart

Kære alle spillere og forældre i Brøndby Bordtennis Club

En ny sæson står for døren, og vi i trænergruppen er ved at være klar til endnu en omgang. For dem der har tid, lyst og overskud, begynder vi træning allerede fra mandag d. 30 juli og så kører vi ellers mandag og onsdag fra 18.00 til 19.30 frem til d. 8 august.

Den officielle træningsstart er først d. 13 august og derfra vil træningen være mandag, onsdag og fredag ligesom sidste sæson. Der er dog nogle ændringer i træningstiderne fra den officielle start, så det fremover kommer til at spænde af således:

Mandag:
16:30-17:45 Begyndere
17:45- 19:30 Øvede

Onsdag:
16:30-17:45 Begyndere
17:45- 19:30 Øvede

Fredag:
17.00-18.30 Øvede + specifikke aftaler

I forhold til holdkampe og pointstævner vil vi holde et forældremøde i september. Dette skyldes, at turneringsplanen for ØBTU-holdkampe og pointstævner ikke er klar før medio september. Mødet skal sikre klare rammer for holdene og spillerne. Der er et stævne i Amager d. 25-26 august, hvor man passende kan begynde at finpudse kampformen. Der er vedhæftet et dokument, hvor I kan se hvilke rækker trænerne anbefaler man deltager i. Det er kun vejledende, så der er mulighed for at kigge på programmet på Amager bordtennisklubs og bestemme hvilke rækker man vil/har mulighed for deltage i.

Derudover har vi nogle nye tiltag til den kommende sæson, blandt andet et nyt kampelement vi har ladet os inspirere af kaldet ranglisteturnering. Det vil blive en intern turneringsform der afholdes første mandag i hver måned og første gang d. 3. september. Der scores point i forhold til placering, som så lægges sammen i sidste ende. Derfor kan det blive en fordel at deltage hver gang. Der vil selvfølgelig være præmie til den samlede vinder, samt til 2.- og 3. pladsen Vi vil også indføre en månedens spiller kåring, som vil være trænernes subjektive vurdering bedømt ud fra en række parametre som træningsindsats, resultater, kammeratskab etc.

Vi håber alle har haft en god sommer og glæder os til at se alle igen!

m.v.h

Trænerne