Pointstævner 2018/2019

Brøndby BC vil i år deltage i pointstævner med klubberne: Solrød, Karlslunde, Albertslund, Greve, Rødovre (B77).

Pointstævner er en turneringsform for nye spillere, som ønsker at prøve kræfter med at spille kampe mod andre fra lokalområdet. Dette vil være muligt ved de 6 pointstævner, hvor vi selv afholder 2, som nye spillere i Brøndby BC, har mulighed for at deltage i.

Det som det kræver at deltage, er at man møder op min. 30 min før, da de stævneansvarlige skal inddele puljerne. Man bliver inddelt efter niveau, og man kan rådføre sig hos en af trænerne for nærmere information. Et stævne varer typisk omkring 3 timer.

Egenbetalingen er 0 kr. Klubben betaler deltagergebyret

Man skal selv medbringe bat og komme i sportstøj, det kan også være en god ide med en drikkedunk, så man sørge for at få noget væske.

SPILLEDAGE for sæsonen 2018/2019:
1: Sø.11/11 kl.10.00 Brøndbyhallen
2: Lø.24/11 kl.10.00 Brøndagerskolen, Albertslund
3: Lø.08/12 kl.10.00 Greve Idræts Center
4: Lø.26/01 kl.10.00 Brøndagerskolen, Albertslund
5: Sø.24/02 kl.10.00 Brøndbyhallen
6: Lø.09/03 kl.10.00 Greve Idræts Center

7: Lø/Sø 30/31. marts i Valby Hallen (Pointstævnefinale)

Pigerne forrygende fra land i Pige ungdomsdivision!

Brøndbys pigehold bestående af Freja Nielsen og Emilie Wraa skulle spille den første samling i Pige ungdomsdivisionen. Her skulle der dystes i 3 holdkampe mod henholdsvis Esbjerg, HBTK 74/Ringkøbing og Roskilde.

Pigerne startede mod Esbjerg hvor både Freja og Emilie vandt deres singler med 3-0, inden de tog sejren allerede ved doublen, som også blev vundet 3-0. I dette holdkampformat spilles alle kampene, så selvom kampen reelt var afgjort, havde Esbjerg mulighed for at pynte lidt på resultatet, imens Brøndby kunne cementere sejren. Der blev delt lige over i sidste runde, hvor Freja vandt med 3-1 og Emilie tabte i femte sæt.

Resultat: 4-1 til Brøndby!

Kamp nummer 2 skulle spilles mod HBTK 74/Ringkøbing. Her kom pigerne ligeledes godt fra land med sejre på 3-1, inden man igen lukkede kampen tidligt med en sikker 3-0 sejr i doublen. I sidste runde fik HBTK 74/Ringkøbing en enkelt pind, da Emilie tabte 3-1, mens Freja vandt 3-0.

Resultat 4-1: til Brøndby!

Sidste kamp var mod Roskilde, der virkelig fik ørene i maskinen. Freja og Emilie vinder begge 3-0, inden de sikrer 3 på stribe i Esbjerg med en 3-1 sejr i doublen. For lige at sætte punktum, blev de sidste kampe også vundet. Emilie vandt 3-1 og Freja 3-0, hvilket må siges at være en mere end godkendt start på sæsonen i Pige ungdomsdivisionen.

Resultat: 5-0 Brøndby!

Fremragende start for pigerne, der topper rækken sammen med Allerød 1 og Silkeborg, som også ser meget stærke ud, med 6 point og 13-2 i pointscore for 3 kampe.

Sejr og nederlag i første runde af 2. Divisionen

Sejr og nederlag i første runde af 2. Divisionen

Første runde for Vestegnen i 2. Division foregik på hjemmebane i Brøndby Hallen. Her skulle sæsonen skydes i gang med to kampe mod henholdsvis Herlev og Hillerød. Vestegnen stillede op med Mikkel Klint Stuhr, Sebastian Borel, Patrick Skarsholm og Marcus Gøgsig.
Første kamp var mod Herlev, der til lejligheden stillede med Dennis Rasmussen, Frank Gyldskov, Per Rasmussen og Søren Eriksen.

Doublerne blev delt da Søren og Frank slog Marcus og Sebastian 3-1 imens Mikkel og Patrick tog en vigtig sejr med 12-10 i femte mod Dennis og Per.
Stilling: 1-1

Der var ligeledes balance i regnskabet efter 1. Runde med singler. Mikkel lagde ud med at slå Per 3-0, Patrick tabte tæt 3-1 til Dennis inden Sebastian vandt lige så tæt 3-1 mod Søren og Marcus rundede af med at blive besejret 3-1 af Frank.
Stilling: 3-3

Vestegnen trækker fra i 2. Runde da Mikkel og Patrick begge vinder deres kampe med 3-1 over henholdsvis Dennis og Per, inden Sebastian taber til Frank og Marcus vinder over Søren, begge i femsæts kampe der blev afgjort med mindst mulig margin.
Stilling: 6-4

I den sidste runde skulle der kun bruges to kampe til at sikre sejren. Mikkel slår Frank med 3-1 og da Sebastian vender 0-2 og matchbolde imod sig til en flot 3-2 sejr over Dennis, var sejren hermed sikret med 8-4!

Anden kamp skulle spilles mod et stærkt Hillerød mandskab, der stillede med Jesper Møller, Mathias Jensen, Marius Dam og en gammel kending Oliver Petersen. Vestegnens hold var uændret.

Doublerne blev endnu engang delt lige over, da Marcus og Sebastian vandt 3-2 mod Marius og Mathias imens Mikkel og Patrick blev slået med 3-1 af Jesper og Oliver.
Stilling: 1-1

Hillerød tog føringen efter første single runde, ved Oliver slår Sebastian 3-0, Patrick bliver besejret med 3-1 af Mathias, Marcus slår Marius med 3-2 inden Mikkel taber en tæt kamp 3-2 til Jesper.
Stilling: 2-4

Hillerød fortsatte med at dominere i kælderen, da Sebastian og Patrick begge taber 3-1 til henholdsvis Oliver og Mathias. Marcus taber ligeledes 3-1 til Jesper inden Mikkel får vendt skuden en smule ved at slå Marius med 3-0.
Stilling: 3-7

Der skulle altså 4 sejre til at sikre et point i sidste runde af kampen og Vestegnen gav da også alt for at forsøge at komme tilbage i kampen. Mikkel besejrer Oliver med 3-2 samtidig med både Marcus og Patrick vinder deres kampe med 3-0 mod Mathias og Marius og holdt dermed liv i håbet om point. Sebastian spiller og fighter fortrinligt i sidste kamp mod Jesper, men må strække gevær ved 12-10 i 4. sæt. Kampen ender dermed 8-6 til Hillerød.

Samlet set en godkendt begyndelse på sæsonen i 2. Division for Vestegnen.

Hård start for 3. divisionen

3. divisionen tog lørdag hul på den nye sæson. Dette foregik i Tapeten i Ballerup, hvor Lasse Haahr, Jesper Ravn, Mads Lund og Peter “Palland” Jensen skulle forsvare klubbens farver.

Første kamp mod Næstved B blev tabt med 8-3. Næstved havde en kineser med på 2800, hvilket vanskeliggjorde mulighederne for sejr. Til trods for de store cifre taber vi 3 af 3 femsættere (2 endda efter matchbolde) så med lidt mere kynisme og marginaler kunne billedet have set anderledes ud.

Næste kamp mod Nyråd blev en hurtig omgang. 8-1 lød de hårde cifre og så var det ellers hjem til Vestegnen.

Eneste positive var, at alle mand kom på tavlen. Vi skal hjem i træningslokalet, og så ser vi frem mod næste samling!

Forældremøde i Brøndby Bordtennis Club

Kære forældre

I takt med at sæsonen nu stille og roligt er kommet i gang, så vil vi trænere gerne invitere til et forældremøde/informationsmøde d. 10. september kl. 17:45​. Mødet vil indeholde information angående træningen i løbet af året, nye træningstiltag, stævner, holdkampe, pointstævner og klubtur. Typisk tager et sådant møde ikke meget mere end 30 minutter, så man burde kunne nå hjem og få aftensmad i nogenlunde ordentlig tid 🙂

Vi vil i forbindelse med arrangementet sørge for lidt kaffe og kage. Vi håber at se så mange af jer som muligt!

MVH trænerne

Træningsopstart

Kære alle spillere og forældre i Brøndby Bordtennis Club

En ny sæson står for døren, og vi i trænergruppen er ved at være klar til endnu en omgang. For dem der har tid, lyst og overskud, begynder vi træning allerede fra mandag d. 30 juli og så kører vi ellers mandag og onsdag fra 18.00 til 19.30 frem til d. 8 august.

Den officielle træningsstart er først d. 13 august og derfra vil træningen være mandag, onsdag og fredag ligesom sidste sæson. Der er dog nogle ændringer i træningstiderne fra den officielle start, så det fremover kommer til at spænde af således:

Mandag:
16:30-17:45 Begyndere
17:45- 19:30 Øvede

Onsdag:
16:30-17:45 Begyndere
17:45- 19:30 Øvede

Fredag:
17.00-18.30 Øvede + specifikke aftaler

I forhold til holdkampe og pointstævner vil vi holde et forældremøde i september. Dette skyldes, at turneringsplanen for ØBTU-holdkampe og pointstævner ikke er klar før medio september. Mødet skal sikre klare rammer for holdene og spillerne. Der er et stævne i Amager d. 25-26 august, hvor man passende kan begynde at finpudse kampformen. Der er vedhæftet et dokument, hvor I kan se hvilke rækker trænerne anbefaler man deltager i. Det er kun vejledende, så der er mulighed for at kigge på programmet på Amager bordtennisklubs og bestemme hvilke rækker man vil/har mulighed for deltage i.

Derudover har vi nogle nye tiltag til den kommende sæson, blandt andet et nyt kampelement vi har ladet os inspirere af kaldet ranglisteturnering. Det vil blive en intern turneringsform der afholdes første mandag i hver måned og første gang d. 3. september. Der scores point i forhold til placering, som så lægges sammen i sidste ende. Derfor kan det blive en fordel at deltage hver gang. Der vil selvfølgelig være præmie til den samlede vinder, samt til 2.- og 3. pladsen Vi vil også indføre en månedens spiller kåring, som vil være trænernes subjektive vurdering bedømt ud fra en række parametre som træningsindsats, resultater, kammeratskab etc.

Vi håber alle har haft en god sommer og glæder os til at se alle igen!

m.v.h

Trænerne

www.brondbybordtennisclub.dk