Pigerne forrygende fra land i Pige ungdomsdivision!

Brøndbys pigehold bestående af Freja Nielsen og Emilie Wraa skulle spille den første samling i Pige ungdomsdivisionen. Her skulle der dystes i 3 holdkampe mod henholdsvis Esbjerg, HBTK 74/Ringkøbing og Roskilde.

Pigerne startede mod Esbjerg hvor både Freja og Emilie vandt deres singler med 3-0, inden de tog sejren allerede ved doublen, som også blev vundet 3-0. I dette holdkampformat spilles alle kampene, så selvom kampen reelt var afgjort, havde Esbjerg mulighed for at pynte lidt på resultatet, imens Brøndby kunne cementere sejren. Der blev delt lige over i sidste runde, hvor Freja vandt med 3-1 og Emilie tabte i femte sæt.

Resultat: 4-1 til Brøndby!

Kamp nummer 2 skulle spilles mod HBTK 74/Ringkøbing. Her kom pigerne ligeledes godt fra land med sejre på 3-1, inden man igen lukkede kampen tidligt med en sikker 3-0 sejr i doublen. I sidste runde fik HBTK 74/Ringkøbing en enkelt pind, da Emilie tabte 3-1, mens Freja vandt 3-0.

Resultat 4-1: til Brøndby!

Sidste kamp var mod Roskilde, der virkelig fik ørene i maskinen. Freja og Emilie vinder begge 3-0, inden de sikrer 3 på stribe i Esbjerg med en 3-1 sejr i doublen. For lige at sætte punktum, blev de sidste kampe også vundet. Emilie vandt 3-1 og Freja 3-0, hvilket må siges at være en mere end godkendt start på sæsonen i Pige ungdomsdivisionen.

Resultat: 5-0 Brøndby!

Fremragende start for pigerne, der topper rækken sammen med Allerød 1 og Silkeborg, som også ser meget stærke ud, med 6 point og 13-2 i pointscore for 3 kampe.