Alle indlæg af Michael Ryding

Pointstævnefinale

Der afholdes pointstævnefinale i Valbyhallen for alle som har deltaget i minimum ét pointstævne i løbet af denne sæson. Stævnet afholdes i weekenden den 21. og 22. april og sidste tilmelding er onsdag den 18. april.

Stævneplakaten kan ses her hvor det også fremgår, hvordan man tilmelder sig. Er du i tvivl, så kontakt din træner.

Træningstider i påsken og fremover

Påsken nærmer sig, men det betyder ikke at der bliver skåret ned på træningen.

Der vil være træning både mandag den 26. og onsdag den 28. marts. Der vil ikke være træning mandag 2. påskedag (den 2. april).
OBS: Da der har været sidste runde holdkampe i denne uge, vil vi fremover gå tilbage til de normale træningstider. Så både mandag og onsdag træner vi på følgende tider (også i påsken):

  • 16:30-18:00 Begyndere
  • 18:00-19:30 Øvede

God påske og vi ses i træningslokalet!

Guld til Freja og Emilie

Freja og Emilie vinder ØBTU’s pigerække efter sejr på 4-1 over Roskilde i afgørende holdkamp

Kl. 18:30 spillede Freja og Emilie sidste holdkamp i pigerækken, hvor de mødte Roskilde, der inden dagens kamp lå på andenpladsen lige efter vores eget hold. Det blev til en meget flot sejr på 4-1. Freja vandt begge sine kampe og Emilie vandt den sidste kamp. Emilie var også meget tæt på i den første kamp der endte 8-11 i femte sæt. Sidste holdkamp mod Roskilde endte 3-2 til Brøndby og der tabte pigerne doublen, så doublesejren i dagens kamp var vigtig for pigerne.

Stort tillykke med guldet til Freja og Emilie ?
Der bliver selvfølgelig hængt et billede af de glade vindere op i klublokalet, så snart de får deres medaljer ?

Topkamp hos pigerne

På onsdag spiller pigerne på hjemmebane kl. 18. Det er sidste kamp i turneringen, og pigerne skal møde Roskilde der kun er 2 point efter vores piger. Pigerne er ubesejret, men med kun to points forspring kræver det fuld koncentration at hive den samlede sejr hjem. Kom og hep på pigerne kl. 18, og snup Serie 2’s forsvar af deres 2. plads med.
Kl. 19.45 spiller Serie 2 mod BSI der er to point efter. Samtidig spiller Serie 3 mod Greve.

Resultater fra weekendens ungdomskampe

Vores to ungdomshold var begge i aktion på Amager i weekenden.

Holdet i Ungdom B kom hjem med en flot sejr på 6-4 over Hvidovre. Zune spillede den afgørende kamp, som han vandt i en meget spændende femsætskamp. Noah vandt alle sine kampe, Zune vandt to kampe og Simon en enkelt.
I den anden kamp mødte drengene Amager, hvor Zune tog en enkelt sejr. Kampen endte 1-9.

Vores hold i Ungdom C havde to svære kampe mod begge Amagers hold, som er placeret i toppen af stillingen.
Selvom Emilie, Freja og Jonas var oppe mod overmagten, gav de ikke op uden kamp.
Freja endte med sejre i 5 ud af 6 kampe.

Topplaceringer ved Top 12

I weekenden blev der afholdt Top 12 i Stadionhal 1 i Brøndby. Det blev til hele 3 placeringer i Top 3 for de 8 Brøndby og Greve spillere, der deltog.

Drenge
I drengerækken var både Patrick Skarsholm og Nicklas Boldt direkte kvalificeret til Top 12, seedet hhv. 8 og 7.
Begge drenge endte med at blive placeret højere end deres seedning.
Nicklas og Patrick skulle mødes i første kamp, da de spiller for samme klub. De sidste par gange har Nicklas haft overtaget, men denne gang endte Patrick som sejrherre i det indbyrdes opgør.
Efter lørdagens kampe havde Nicklas 3/6 kampe og Patrick lå lidt bedre til med 4/6 kampe.
Om søndagen vandt Nicklas de kampe han burde og endte derved med 6 sejre, som var nok til en 7.-plads.
Patrick fortsatte sin gode stime fra lørdagen og tabte kun til Theo Dyekjær, der senere vandt rækken.

I sidste runde skulle Patrick møde andenseedede Anders Reutzer Sørensen fra København i en direkte duel om den samlede tredjeplads.
Til kampen var alle Vestegnen-spillere, forældre og coaches samlet omkring det bord, hvor Patrick spillede og skabte en helt fantastisk stemning i hallen. Det løftede Patricks niveau endnu en tak og han spillede sin nok bedste kamp. I femte sæt var Patrick foran med 6-2, da gummiarmen satte ind, hvilket gav 5 hurtige point til Anders. Men med hjælp fra publikum fik Patrick kæmpet sig op igen og afsluttede kampen med 13-11, hvilket sikrede ham tredjepladsen og en plads på podiet.

Dame Junior/Dame U21
Damerækken var meget påvirket af afbud. Med 4 afbud fra de topseedede var rækken pludselig åbnet helt op og det gav mulighed for vores egne spillere, der øjnede et topresultat.
Vi havde hele 3 spillere med: Karoline Petersen, Louise Jakobsen og Louise Andersen.
Ved udregningen af placeringerne måtte Karoline “nøjes” med en 6.-plads, da hun havde tabt et enkelt sæt for meget i det indbyrdes regnskab. Med placeringen som nr. 6 holdt Karoline sin seedning.
Lige så spændende var det også i toppen af regnskabet og det hele skulle afgøres i sidste runde.
Louise Jakobsen havde, noget overraskende (også hvis man spørger hende selv), vundet alle 10 kampe før sidste runde og skulle spille “finale” mod Annie Hedlund, der ligeledes var ubesejret indtil sidste runde. Annie vandt sidste år Top 12 for pigerækken og skulle vise sig en lidt for stor mundfuld for Louise, der med stor hjælp fra publikum forsøgte at komme øverst på skamlen. Louise måtte nøjes med andenpladsen, men efter den første ærgrelse, var der stor tilfredshed at spore efter den trods alt meget flotte andenplads.
Louise Andersen kæmpede ligeledes om en plads på podiet i en direkte duel med Line Tækker. Desværre var opbakningen fra det store hjemmepublikum her heller ikke nok til at få den vigtige sejr og Louise endte med en ærgerlig fjerdeplads.
Alt i alt spillede pigerne nogle flotte kampe.

Herre Junior
Emil Friis-Hansen kvalificerede sig til Top 12 via en tredjeplads ved Kval Top 12.
Emil vandt 4 ud af 6 kampe på dag 1, hvor han blandt andet slog Mikkel Emborg, der var seedet 4’er.
Om søndagen startede Emil med at vinde sin første kamp med 13-11 i femte sæt efter at have været nede med 1-2 i sæt. Efterfølgende mødte Emil de to topseedede, men begge modstandere var for svære.
Med sejr i den fjerde kamp om søndagen var Emil på 6 sejre og dermed med i kampen om 3.-pladsen.
I sidste runde skulle følgende ske for at Emil kunne blive nr. 3

  • Peter Svenningsen vinder over Benjamin Karl Nielsen (Peter vandt 3-1)
  • Daniel Simonsen vinder over Simon Larsen (Daniel vinder 3-0)
  • Emil vinder over Bjarke Krog, som var seedet 5’er

Med stor opbakning fra Team Vestegnen fik Emil hevet en meget flot og tæt sejr hjem over Bjarke og sikrede sig dermed 3.-pladsen til Top 12 på trods af at han kom fra Kval Top 12.

Piger
I pigerækken kom Emilie Wraa med en sejr fra Kval Top 12. Emilie havde en meget svær weekend, men kæmpede i alle sine kampe. Det blev til en enkelt sejr til Emilie, selvom hun havde flere femsætskampe, hvor resultatet lige så godt kunne have være omvendt. Stor ros til Emilie der holdt hovedet højt og viste kampgejst hele weekenden igennem på trods af at det kun endte med en enkelt sejr!

Yngre Piger
Freja Nielsen var den eneste Brøndby-spiller, som blev udtaget direkte til Top 12. Freja kom i en svær pulje om lørdagen og måtte skuffet tage hjem uden en eneste sejr. Om søndagen startede hun med lyn og torden og vandt de to første kampe nemt i 3 sæt. Tredje kamp blev til et nederlag mod Sofie Eckeroth, der sammenlagt blev nr. 3, men Freja pressede hende godt og endte med at tage et sæt. Det skulle blive den eneste kamp, som Freja tabte om søndagen. Sammenlagt endte Freja med en 9.-plads og 4 sejre.

Stort tillykke til alle spillerne med de flotte placeringer og ligeledes stor tak til de frivillige, som sørgede for at stævnet forløb helt fantastisk.

Billeder
Der ligger næsten 1000 billeder fra Top 12 på BBC’s Facebook-side:
Lørdag
Søndag

Videoer
Næsten alle kampe blev optaget (ca. 300 kampe!) og vil blive lagt op løbende på YouTube. Links bliver lagt op her når videoerne er lagt på YouTube. Forvent at der går ca. 3 måneder før alle videoer er lagt op.

Avisartikler
Vi har fået en artikel i Folkebladet både ugen før og efter Top 12:
Top 12 i Brøndby

Resultater fra Top 12 i Brøndby

Pointstævne nr. 3

Så er det endnu en gang blevet tid til pointstævne.
Sæsonens tredje pointstævne afholdes søndag den 28. januar på Brøndagerskolen i Albertslund med start kl. 10:00. Mødetid er derfor senest kl. 9:30.

Det er gratis for klubbens medlemmer at deltage.
Hvis man ikke har været til pointstævne før, kan man læse mere om konceptet her.
Pointstævner henvender sig til begyndere og øvede spillere, som ønsker at supplere træningen med turneringskampe.

Top 12 i Brøndby

Den 27. og 28. januar 2018 holder Brøndby og Greve Top 12 i Stadionhal 1 (hvor vi plejer at holde vores breddestævner).

Top 12 er en turnering for de 12 bedste spillere i 6 forskellige årgange.

Til stævnet har vi brug for hjælp til følgende:

  • Stå i bod
  • Bage kage
  • Være dommer i 1. runde (lørdag kl. 10-10:30 og søndag kl. 9-9:30)
  • Dele kampsedler ud
  • Sætte borde op fredag (ca. kl. 16)
  • Tage borde ned søndag (ca. kl. 17)

Tilmelding kan ske her:
Hjælp til Top 12

Alt anden information om Top 12 kan ses her:
http://brondbybordtennisclub.dk/wordpress/top-12-2018/

Resultater fra ØM

Det blev til 9 stk. medaljer ved ØM for ungdom, som blev holdt i sidste weekend:

  • 6 bronzemedaljer
  • 3 sølvmedaljer

Med de resultater blev Brøndby nr. 9 på listen over mest vindende klubber ved stævnet.

Zune Budal nr. 2 i Puslinge C

Freja / Emilie nr. 3 i Pige double

Emilie nr. 2 i Pige B
Freja nr. 3 i Pige B

Marcus Baumann nr. 3 i Drenge D

Noah Mortensen / Robin Gornitzka (Amager) nr. 2 i Herre Junior C Double

Zune Budal / Noah Ibrahim nr. 3 i Yngre Drenge B Double