Alle indlæg af Michael Ryding

Hjælp ved julestævne 29. og 30. december

Tiden nærmer sig småt for vores julestævne, der i år holdes mellem jul og nytår, nemlig i weekenden den 29. og 30. december.

Som sædvanlig er vi afhængige af hjælp fra forældre/søskende/bedsteforældre og spillere for at kunne afholde stævnet. Vi beder jer derfor om at melde ind, hvornår I kan være behjælpelige ved stævnet.
Det drejer sig om følgende arbejdsområder:
– Opsætning og nedtagning af borde/bander/net/dommerborde/bod (hhv. fredag eftermiddag og søndag aften)
– Kagebagning (meget vigtigt!)
– Hjælp ved dommerbordet (uddeling af kampsedler og lignende)
– Grillmeister (lige så vigtig som kagebagere!)
– Pengebestyrer i boden
– Servitricer og kokke til boden (skal kunne lave toast, kaffe og varme pølsebrød)

Husk at det er gratis for vores egne spillere at deltage, hvis de hjælper til ved stævnet.
Tilmelding som stævnemedhjælper kan ske her

Sidste tilmelding til stævnet er søndag den 23. december.
Se stævneplakaten her

Weekendens holdkampe og pointstævne

Sidste weekend var endnu en weekend med mange kampe. Blandt andet var Brøndby værter for årets første pointstævne, hvor vi selv havde hele 10 spillere med. Læs her hvordan det gik til pointstævnet.
http://brondbybordtennisclub.dk/wordpress/pointstaevne-1-10-spillere-fra-broendby-deltog/

Også 2. divisionen har lavet et lille uddrag af weekendens kampe:
http://brondbybordtennisclub.dk/wordpress/vestegnen-overvintrer-paa-3-pladsen-i-2-divisionen/

Juleafslutning onsdag 19. december kl. 17:30

JULEAFSLUTNING

Onsdag den 19. december 2018 kl. 17:30

Alle klubbens medlemmer, forældre, søskende, bedsteforældre m.fl. indbydes til juleafslutning i klubbens lokaler.

Klubben byder på gløgg, æbleskiver, brunkager, kaffe/te og kolde drikke.

Der bliver også mulighed for at snakke, hygge, spille lidt bordtennis og ønske hinanden en god jul.

Det er gratis at deltage for alle.

Tilmelding: pr. mail til michael.ryding@hotmail.com senest søndag den 16. december.

Der vil ikke være træning onsdag den 19. december.

Pointstævner 2018/2019

Brøndby BC vil i år deltage i pointstævner med klubberne: Solrød, Karlslunde, Albertslund, Greve, Rødovre (B77).

Pointstævner er en turneringsform for nye spillere, som ønsker at prøve kræfter med at spille kampe mod andre fra lokalområdet. Dette vil være muligt ved de 6 pointstævner, hvor vi selv afholder 2, som nye spillere i Brøndby BC, har mulighed for at deltage i.

Det som det kræver at deltage, er at man møder op min. 30 min før, da de stævneansvarlige skal inddele puljerne. Man bliver inddelt efter niveau, og man kan rådføre sig hos en af trænerne for nærmere information. Et stævne varer typisk omkring 3 timer.

Egenbetalingen er 0 kr. Klubben betaler deltagergebyret

Man skal selv medbringe bat og komme i sportstøj, det kan også være en god ide med en drikkedunk, så man sørge for at få noget væske.

SPILLEDAGE for sæsonen 2018/2019:
1: Sø.11/11 kl.10.00 Brøndbyhallen
2: Lø.24/11 kl.10.00 Brøndagerskolen, Albertslund
3: Lø.08/12 kl.10.00 Greve Idræts Center
4: Lø.26/01 kl.10.00 Brøndagerskolen, Albertslund
5: Sø.24/02 kl.10.00 Brøndbyhallen
6: Lø.09/03 kl.10.00 Greve Idræts Center

7: Lø/Sø 30/31. marts i Valby Hallen (Pointstævnefinale)

Pigerne forrygende fra land i Pige ungdomsdivision!

Brøndbys pigehold bestående af Freja Nielsen og Emilie Wraa skulle spille den første samling i Pige ungdomsdivisionen. Her skulle der dystes i 3 holdkampe mod henholdsvis Esbjerg, HBTK 74/Ringkøbing og Roskilde.

Pigerne startede mod Esbjerg hvor både Freja og Emilie vandt deres singler med 3-0, inden de tog sejren allerede ved doublen, som også blev vundet 3-0. I dette holdkampformat spilles alle kampene, så selvom kampen reelt var afgjort, havde Esbjerg mulighed for at pynte lidt på resultatet, imens Brøndby kunne cementere sejren. Der blev delt lige over i sidste runde, hvor Freja vandt med 3-1 og Emilie tabte i femte sæt.

Resultat: 4-1 til Brøndby!

Kamp nummer 2 skulle spilles mod HBTK 74/Ringkøbing. Her kom pigerne ligeledes godt fra land med sejre på 3-1, inden man igen lukkede kampen tidligt med en sikker 3-0 sejr i doublen. I sidste runde fik HBTK 74/Ringkøbing en enkelt pind, da Emilie tabte 3-1, mens Freja vandt 3-0.

Resultat 4-1: til Brøndby!

Sidste kamp var mod Roskilde, der virkelig fik ørene i maskinen. Freja og Emilie vinder begge 3-0, inden de sikrer 3 på stribe i Esbjerg med en 3-1 sejr i doublen. For lige at sætte punktum, blev de sidste kampe også vundet. Emilie vandt 3-1 og Freja 3-0, hvilket må siges at være en mere end godkendt start på sæsonen i Pige ungdomsdivisionen.

Resultat: 5-0 Brøndby!

Fremragende start for pigerne, der topper rækken sammen med Allerød 1 og Silkeborg, som også ser meget stærke ud, med 6 point og 13-2 i pointscore for 3 kampe.